Lige siden Spyro the Dragon først gled ind på PlayStation for 10 år siden, han har kæmpet for at finde solidt fodfæste i platformen gaming verden. Hans spil er blevet kritiseret i fortiden for at være alt for kompliceret for yngre gamere endnu for barnlig til ældre. Desværre, Dawn of the Dragon er temmelig meget mere af det samme.
Du ved, når det allerførste et spil borepatroner på dig er en belastning af fjender efterfulgt af et kæmpe God of War -stil boss kamp involverer en kæmpe sten monster angriber dig fra et hul af lava, som Dawn of the Dragon forsøger sit bedste for at imponere. Og imponere det gør. For det meste er det en meget detaljeret og atmosfæriske spil, med nogle nice grafiske set-stykker og lignende. Stemmen virkende er også imponerende for det meste, med Elijah Wood vender tilbage til at stemme den lilla dreng sammen med folk som Gary Oldman og Christina Ricci. Mindre sympatisk er Sparx, Spyro s dragonfly makker, der plejede at være en god griner tilbage i dag, men er nu en smerte i røven.
Desværre, hvor spillet begynder at falde ned er på gameplayet side af ting. Det er ikke alle dårlige: det kampsystem fungerer godt, og det er ganske nemt at strengen sammen alle mulige forskellige, glat forbundne combos med en blanding af svage og stærke angreb, hopper og højkant. Problemet er, at spillet ofte beslutter at smide horder af fjender på dig på mange bølger, og det begynder hurtigt at føle sig temmelig hjernedød. Endnu mere irriterende er manglen på in-game hints. Nu, vi siger ikke, at vi er en dårlig gamer, men når et spil infuriates os, fordi der er ingen indikation af, hvordan at besejre en bestemt chef eller komme forbi en vis hindring, så kan vi se yngre gamere få pissed off ret hurtigt. Som i 'andet niveau "hurtigt.
Det bedste spillet har går for det er faldet i /drop out co-op play, hvor den anden spiller tager kontrol over Spyro ledsager Cynder. Der er en pæn mekaniker hvor begge spillere er bundet til hinanden ved en magisk kraft, så det spiller ud interessant på den måde, skal du løse gåder sammen. For eksempel kan en spiller hænge på en afsats på en væg, mens den anden bruger magic "kæden" at svinge til en ny position. Det fungerer ganske godt, selv i single-player, hvor AI styrer Cynder.
Denne seneste Spyro spil ser godt ud og har masser af ambitioner, og vi bifalder udvikleren for at forsøge at gøre det føler storslået og mere episk i omfang end tidligere spil i serien. Vi er lige ikke massivt overbevist af forvirrende og irriterende gameplay.
Nov 5, 2008