Designerne af Crash Bandicoot tror åbenbart, at der er nogen derude, der desperat ønsker at være en lille skabning med et grin så punchably selvtilfreds, at det gør hakkekød hår motorsport pundit Jeremy Clarkson synes næsten tålelig. Folk spiller videospil for det element af eskapisme - styre en skummel hemmelig agent eller en kriger fra Wilderness of Death - men hvem ønsker at være en fuzzy lille irriterende
Men vi sidespring?. Selvom Crash Bandicoot er dybt unlikeable (og vi tror han er) det betyder ikke, hans spil er en belastning af gamle kast, right? Tja, det afhænger af, hvilken type gamer du er. Twinsanity er desperat simpel platformspil på sit mest fundamentale, forhøjet kun af sin arv og visuel aptitude. Den frygtelige på skinner gameplay er gået, men dens pseudo-free-roaming udskiftning ikke billetpris meget bedre. Hvis du er tilfreds med sørgmodige vanille platformspil, der tester hverken hjerne eller tommelfinger til nogen stor grad, bør Twinsanity rock din lille, clueless verden. Ellers, få dine poter på noget som Jak og Daxter til en dosis på ordentlig platformspil.
Spillet er visuelt meget dygtig. Miljøerne er enorme og detaljerede, selv om usømmelig usynlige grænser og vægge ofte forhindrer dig i at opnå sand frihed. I mellemtiden interessante spot detaljer som flokke af måger, bliver fisk kastet fra sprøjter gejsere og flagrende kyllinger bringe niveauer til livet og give hele pakken en afvæbnende følelse af polish. Kom ned til gameplay er skelettet, dog, og du vil finde en glansløse platformspil med frygtelige kollisionsdetektion og verdslige, glædesløse opgaver udgør forgæves som "missioner". Og før du spørger, Peter Andre-stil Twinsanity monicker er der for at beskrive den "skøre" table-turner, der er Crash partnerskab med tidligere ærkefjende Dr. Neo Cortex. Du kan bruge ham som et våben i samme stil som Whiplash, og der er alle mulige af 'løssluppent' sjovt at være havde. Bare ikke af os, tak.
Crash Twinsanity er ude nu til PS2 og Xbox