nazistiske /okkulte indstilling har været en grundpille i computer gaming siden Blake Stone spiste sin første skål hundemad, men UberSoldier II faktisk formår at fjerne glæden fra spolere Hitlers mystiske narrestreger. FPS klicheer bugne: battle miljøer omfatter et tog i bevægelse, en krigshærget by, og en Goldeneye-stil kommunikationsplatform. AI-udfordrede onde kun adskiller sig ved det våben de bærer, og deres holdbarhed køre direkte ind i din linje af ild som du plukker dem ud med din pistol, single-shot riffel, maskingevær, eller flammekaster. Det er ho-hum staffage selv for et budget titel
Nazisternes hovedfjende er ikke din in-game persona, modstandsmand Karl Stolz -. Det er skødesløshed. De har gemt nok ammunition rundt hvert niveau for dig at decimere den fjerde og femte Reichs selvom du kun rammer en ud af hundrede skud, hvilket gør "spray og bede" en meget praktisk taktik. Og mens baby RPG stat-styrke elementer, ligesom XP belønninger eller usårlighed for at lave flere headshots eller nærkampsdrab inden for en kort tid, kunne have afbødet ting, de rent faktisk ender med at fremme problemet: Mens usårlig, du er belønnet for nærkampsdrab med XP, du kan bruge til at gåsen op dit helbred og den tid du kan bo usårlig. Til sidst, dækning og taktik bliver meningsløst -. Du kan opnå guddommelige magt ved at køre rundt kampe vinke din kniv frem og tilbage
De vanvittige blodbad er tilstrækkelig, selv om spillets grafik er dårligt animeret som titlens single "big kamp "musikalsk tema er gentagne. Den nærmeste ting at fysik du vil se er en bevægende tønde eller kasse, men der er nogle mest fremragende tegneserie bog-stil cut-scenes. Hvis resten af denne nazistiske skydebane havde så meget flair som dens mellem-niveau vignetter, kunne UberSoldier II har sikret en uber-spot i toppen af aftalen bin. Som er, er det meget tættere på bunden.
PC Gamer scorer spil på en procent skala, som er afrundet til nærmeste hele tal til at bestemme GamesRadar score. PCG Final Bedømmelse: 47% (tolerabel)
sep 30, 2008